Nemmere parkering på rastepladser i fremtiden

Det skal være nemmere at finde parkering på rastepladser

Af Rasmus Thomsen – 12-09-2016

Når køre- og hviletidsbestemmelser skal overholdes er det nok ikke altid at man har modet til at afvente en ekstra rasteplads, af frygt for at der skulle være alt optaget, og man vælger dermed den første som den bedste og mister dermed fleksibilitet i en branche hvor logistik er altafgørende.

 

Det vil man fra vejdirektoratet nu gøre noget ved, for derved at forsøge at forenkle chaufførernes dagligdag og give øget fleksibilitet.

Det som det helt enkelt kommer til at betyde er, at der langs motorvejen bliver placeret nogle skilte som angiver hvorvidt der er ledige pladser på den førstkommende rasteplads samt rastepladsen som kommer efter denne.

Dette betyder for dig som chauffør, at du bedre kan udnytte din køretid og dermed nå mere i løbet af en dag.

Tavlerne bliver sat op ved rastepladserne Årslev Øst, Hylkedal Øst og Ustrup Øst, som har parkeringsmuligheder for lastbiler.

Det er nogenlunde samme teknik som benyttes inde i byer for at vejlede om ledige pladser på de forskellige parkeringspladser rundet omkring. Hvis det bliver godt modtages, er det måske ikke utænkeligt at det bliver udvidet til hele landet.

Nye lovforslag brygges

Samtidig diskuteres der inde på Christiansborg overvejelser om at indføre kontrol over tidsforbrug på rastepladser, for bedre at kunne udnytte kapaciteten.

Der skal være et loft på 24 timer for hvor længe man må blive holdende. Der har været gjort tanker omkring noget lignende dette før, men der er dog endnu ikke blevet foretaget nogen implementeringer.

Der er dog fra cafeterieejere på rastepladser blevet opstillet kritik om hvorvidt det ville kunne lykkedes, at gennemføre kontrol for at sikre at reglerne ikke blot bliver ignoreret i det lange løb.

Der har været erfaringer omkring at skilte alene ikke gør den store forskel, og netop derfor er regelmæssig håndhævning vigtig.

 

 

Kilde: Vejdirektoratet

Comments are closed.

Bliv ringet op!