Ændringer i virksomhedskontrol

DigiTach til fyraftensmøde med Færdselsstyrelsen

Af Mathias Romer Holmlund – 03-03-2017

Onsdag d. 23. februar 2017 deltog DigiTach i Færdselsstyrelsens fyraftensmøde om ”nye veje i virksomhedskontrollen”, hvor udvalgte vognmænd, politi, brancheorganisationer med flere var indbudt. Grundlæggende vil kontrollen fremadrettet have 3 ben bestående af ”skrivebordskontrol”, vejsidekontrol og det nye tiltag – fysisk kontrol ved den enkelte vognmand.

 

Den nye kontrolform

Færdselsstyrelsen har igennem de seneste måneder testet den nye kontrolform, hvor kontrol af efterlevelsen af reglerne i køre- og hviletidsforordningen samt tachografforordningen bliver foretaget fysisk hos vognmandsvirksomhederne. Ved at have en udkørende virksomhedskontrol oplyser færdselsstyrelsen, at de får mulighed for at vejlede om mindre alvorlige fejl, der kan skyldes sjusk eller forglemmelser. Dermed skabes der en sammenhæng til det aktuelt fremstillet lovændringsforslag. Til sommer vil Færdselsstyrelsen igen evaluere effekten af den 3-benet kontrol.

Læs også: Er der ændringer på vej i køre- og hviletidsreglerne?

 

Hvilke data kontrolleres ved en udkørende virksomhedskontrol?

Når du får Færdselsstyrelsen på besøg, vil det være de samme data, der skal være forberedt, som ellers skulle have været fremsendt til den traditionelle "skrivebordskontrol". Her er det vigtigt at fremhæve, at vognmanden skal sikre sig, at alle data er tilgængelige og klar, idet kontrollen ellers ikke kan afsluttes.

 

Ydelser fra DigiTach i forbindelse med udkørende virksomhedskontrol

Vi vil fortsat stå klar til at hjælpe dig i forbindelse med indkaldelse til kontrol. Bliver du indkaldt til ”skrivebordskontrol”, vil der ikke være ændret i proceduren. Vi sender fortsat Færdselsstyrelsen dine data. Bliver du derimod indkaldt til udkørende kontrol ved dig selv, så sørger vi selvfølgelig også for, at alle data ligger klar på din computer. Skulle du ønske vores fysiske tilstedeværelse under den udkørende kontrol, kan dette tilbydes. Som altid vil vi bede dig om at orientere os hurtigst muligt efter modtagelse af indkaldelse, da det kan være en omstændelig proces at få alt klargjort til tiden.

Comments are closed.

Bliv ringet op!