DigiTach opruster

DigiTach får ny salgs- og marketingkonsulent

Af Rasmus Thomsen – 16-01-2017

 

Mathias Romer Holmlund er pr. 3 januar blevet ansat som ny salgs- og marketingkonsulent hos DigiTach.

 

 

Mathias vil få til opgave at opretholde og udbygge det gode samarbejde som DigiTach har med en stor mængde lastbilforhandlere rundt i hele landet. Han vil desuden være ansvarlig for vores markedsføring generelt samt være til rådighed med support til vore kunder i hverdagen.

Tidligere har Mathias arbejdet med telekommunikation på B2B markedet, hvor han har erfaring med salg samt udførsel af marketingaktiviteter. Med i bagagen har han også en uddannelse som cand.merc. fra Syddansk Universitet i Odense.

”Der er selvfølgelig lidt forskel mellem den branche jeg kommer fra og denne, men det der er vigtigst for mig er de produkter der tilbydes. Jeg glæder mig til at skulle være med til at sprede budskabet om, hvor simpelt og sikkert tachograf data kan håndteres.” Siger Mathias Romer Holmlund.

Vi vil gerne byde Mathias velkommen, og glæder os til det fremtidige samarbejde.

Comments are closed.

Bliv ringet op!