Vandy Bæk Thorsen 1970 – 2019
Det er med beklagelse, at vi må meddele, at Vandy Bæk Thorsen mandag d. 18. november 2019 sov stille ind efter længere tids sygdom.
I 2011 stiftede Vandy DigiTach. Han ønskede at skabe en virksomhed, som kunne tage konkurrencen op med de større selskaber i branchen. Det skulle opnås igennem god service og nytænkning af tachograf-data download, behandling, opbevaring samt overskuelige rapporter.
På trods af hans sygdomsforløb arbejdede Vandy lige til det sidste, hvor han fortsat havde gode idéer til produktudviklingen, og satte sit præg på den fremtidige videreudvikling af DigiTachs ydelser.
Det var vigtigt for Vandy at sikre, at DigiTach kan fortsætte uden kunderne kan mærke forskel. Derfor vil høj service, nytænkning og god kvalitet fortsat være i højsædet hos DigiTach.
Siden 2016 har Vandy været bestyrelsesformand for Odense Ishockey Klub og bestyrelsesmedlem i Odense Bulldogs.
Vandy efterlader sig kone, fire børn og børnebørn.
Æret være hans minde